Decisions 2012-13 fra Royal & Ancient
er udkommet som bog på dansk.
Se mere og køb den på www.oswaldacademy.dk

Tillæg II, III og IV

R&A forbeholder sig retten til på ethvert tidspunkt at ændre de regler der omhandler køller, bolde, hjælpemidler og andet udstyr samt at foretage eller ændre fortolkningerne med relation til disse regler. For aktuelle informationer kontaktes R&A eller www.randa.org/equipmentrules.

Enhver udformning af en kølle, en bold, et hjælpemiddel eller andet udstyr der ikke er omhandlet af reglerne, som er i modstrid med formålet og hensigten med reglerne eller som kan ændre spillets natur væsentligt, vil blive bedømt af R&A.

Dimensioner og grænser i Tillæg II, III og IV er opgivet i metriske enheder. De tilsvarende britiske mål som godkendelserne foretages med anføres også som reference og er omregnet som 1 inch = 25,4 mm .

Tillæg IV. Hjælpemidler og andet udstyr

En spiller der er i tvivl om hvorvidt brugen af et hjælpemiddel eller andet udstyr indebærer en overtrædelse af reglerne bør rådføre sig med R&A.

En fabrikant bør aflevere et prøveeksemplar af et hjælpemiddel eller andet udstyr der skal fremstilles for at få en afgørelse af om dets brug under en fastsat runde vil medføre at spilleren overtræder regel 14-3. Eksemplaret fobliver R&A's ejendom til reference formål. Hvis en fabrikant undlader at aflevere et prøveeksemplar eller hvis han har afleveret et eksemplar, undlader at afvente en afgørelse før fremstilling og/eller markedsføring af hjælpemidlet eller andet udstyr, påtager han sig risikoen for en afgørelse om at brug af hjælpemidlet eller andet udstyr vil være i strid med reglerne.

De følgende afsnit beskriver generelle bestemmelser for udformning af hjælpemidler og andet udstyr sammen med specifikationer og fortolkninger. De bør læses i sammenhæng med regel 11-1 (Teestedet) og regel 14-3 (Kunstige hjælpemidler, usædvanligt udstyr og usædvanlig brug af udstyr).

Ole Wind - ow@golfprofessor.dk

KW